Kronik af Anna Mette Exner: ‘Red betonen, før I fortryder’ – Læs kronikken her:

30.01.18

Anna Mette Exner har i en kronik i dagens JP-Aarhus (30.1.) beskrevet hvordan 70’ernes modernistiske betonarkitektur kan rumme store og oversete potentialer. I modsætning til de nyopførte og historieløse bymiljøer, der opføres i dag, fortæller betonbyggerierne en autentisk historie, som kan tiltrække en ny slags byskabere; kreative folk, som engagerer sig lokalt, og trækker alternative former for erhverv, beboere og investorer til området, som kommuner og boligforeninger i så høj grad higer efter.
Desværre har hverken fag- eller lægfolk øje for betonarkitekturens transformations- og branding-potentiale.

Læs kronikken her:

Red betonen, før I fortryder

For et par år siden gik det op for mig, at bydelen Gellerup er ved at vågne fra årtiers tornerosesøvn. Den rejse ville jeg med på, så jeg flyttede min arkitektvirksomhed ud på øverste etage i en af områdets mest udskældte bygninger. Set udefra synes folk, at det er jordens hæsligste betonbunker, som hurtigst muligt bør jævnes med jorden. Bygningen bliver sat til salg i 2020. Jeg har tænkt mig at købe den.

Bygningen, oprindeligt kaldt Kollektivhuset, er en del af Gellerups Kultur- og Aktivitetscenter

 

Læs kronikken her:

Bygningen, oprindeligt kaldt Kollektivhuset, er en del af Gellerups Kultur- og Aktivitetscenter

(K&A-centret), som blev opført i 1972. K&A-centret består desuden af Ungdomshuset og Festhuset og indeholdt oprindeligt både beboerhotel, restaurant, teaterscene, diverse aktivitetsrum, bofællesskab for ældre, døgnbetjent serviceskranke og meget mere.

De tre markante betonbygninger former sammen med Gellerup Kirke en fin lille plads med platantræer. På grund af samfundskriser sidst i 1970’erne med recession og arbejdsløshed gik det Gellerupplanen ganske anderledes, end man havde tænkt sig.

 

Læs kronikken her:

Dette satte også sit præg på K&A-centret, som aldrig blev det kollektive omdrejningspunkt for beboerne, som det var tiltænkt.

Det er nu som dengang Aarhus Kommune, der ejer K&A-centret. Men bygningerne er ikke blevet vedligeholdt. Malingen skaller, algerne gror, armeringen ruster og betonen revner. Det forlyder nu, at det ikke længere kan betale sig at sætte bygningerne i stand. Nu står de bare og kalder på hærværk. Mange ser kun negative historier i den nedslidte beton; ghetto, parallelsamfund og forfald. De vil juble over at se den gå op i støv.

Læs kronikken her:

Tidsånden bedrager os

Men her er jeg nødt til at trykke på alarmknappen. Jeg synes, det er stærkt foruroligende, at både lægfolk og fagfolk tager det som en selvfølge, at disse bygninger ingen værdi har. At rive ned er en stor beslutning, som bør baseres på viden og fornuft, og ikke på følelser, som det sker i dag. Vi glemmer, at gode byer opstår i processer over hundreder af år. Som levende organismer er de konstant i forandring. Bygninger og byrum slides og justeres ind efter behov i form af reparationer, ombygninger og fortætninger. Autentiske kulturhistoriske spor fra det levede liv lægger sig lag på lag op gennem tiden, og tilsammen afspejler de en dyrebar historie om udviklingen af vores samfund. Jo ældre en by er, jo mere komprimeret og værdifuld bliver fortællingen. Det er derfor, vi elsker gamle huse. De har sjæl, som vi siger.

Læs kronikken her:

Fortællingen skal jo starte et sted. Det var i starten af 1970’er-ne, før krisen. Bydelen Gellerup blev i løbet af få år opført på historieløs bar mark vest for Aarhus. Som historisk by er Gellerup i dag i 2018 endnu kun en stor tumling, eller en teenager, som langsomt er ved at vokse sammen med moder-byen Aarhus. Der skal flere år til, før benlængde, forstand og hormoner passer sammen, og før hun bliver en moden kvinde. Men det kommer. Giv tid!

For tiden lyder mantraet over modernismens boligområder: Riv betonen ned. Men sociale problemer inde i bygninger forsvinder ikke, fordi bygningerne rives ned. Materialet beton fremmer ikke i sig selv kriminalitet. Beton er heller ikke et ringere materiale end alle mulige andre materialer. Derimod kan renovering, ombygning og ændret anvendelse af god, men nedslidt arkitektur give bygninger og byområder et helt nyt liv.

Læs kronikken her:

Der kan være gode grunde til at fjerne bygninger i boligområder, bl.a. for at åbne dem og binde dem sammen med den omkringliggende by og for at skabe plads for ny bebyggelse. Indtil videre har bulldozerne i Gellerup foruden fem boligblokke taget en skole og tre daginstitutioner. En fin lille kollegieby er tømt og nedrives om kort tid. En hal, som lokale ildsjæle kæmper for at omdanne til billedskole og kunsthal, samt K&A-centret står snart for skud. Af den oprindeligt tænkte bydel, Gellerupplanen, med de mange varierede bygningstyper står snart kun boligblokke og et indkøbscenter tilbage.

 

Læs kronikken her:

Jeg siger ikke, at alting skal bevares. Men tænk lige på de mange voldsomme nedrivninger af historiske bykerner og middelalderkvarterer, som foregik i årtierne efter Anden Verdenskrig, som f.eks. Thomas B. Thriges Gade i Odense eller Sergels Torg i Stockholm. De færreste kunne på den tid se værdien af de middelalderlige bykerner, som dengang ofte var præget af slum og fattigdom. Folket ville ryste historien af sig, komme af med det gamle skidt og se fremad. Man drømte om de nye storbyer i klarhedens og modernitetens befriende lys. Det ryster vi på hovedet af i dag, hvor priserne på de gamle byhuse er på himmelflugt. Alligevel er vi i Gellerup tæt på at gentage den misforståelse, at vejen til den gode by er at rive ned og starte forfra.

Læs kronikken her:

Gellerups comeback

Men tro mig, Gellerups K&A-cen-ter danner et sammenhængende og iøjnefaldende kompleks af høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Det trænger alvorligt til renovering, men bygningerne er godt indrettede og levner masser af muligheder for forandring, fornyelse og forskønnelse både udenpå og inde.

Festhuset og Ungdomshuset er to lave skulpturelt udformede længer i menneskelig skala, som orienterer sig ind mod pladsen. Det store kollektivhus i fire etager med store glaspartier, altaner og to rummelige indre lysgårde er K&A-centrets hovedbygning, som markerer sig på afstand.

Læs kronikken her:

Øverst i denne bygning har 45 iværksættere, freelancere og selvstændige skabt et velfungerende, kreativt og multikulturelt fællesskab. Jeg er en af dem. Da vi begyndte her, var der ikke mange, som kunne se stedets kvaliteter. Men efterhånden har flere fået øjnene op for potentialerne, og fællesskabet på øverste etage er nu så attraktivt, at folk står i kø for at komme ind. Jeg konstaterer bare, at sådan nogle som os, som ser potentialerne i de gamle bygninger, trækker nye former for erhverv til Gellerup helt i tråd med intentionerne for helhedsplanen, der ser området som en blandet bydel med både boliger, erhverv og kultur. Vi tager området til os og engagerer os aktivt i udviklingen. Vores fortælling er med til at gøre området mere attraktivt for både nye beboere og investorer. Men har vi en fremtid her?

Læs kronikken her:

Det vil give god mening at værne om vores initiativ og give det tid til at vokse og modnes. Vi er de nye byskabere. Vi er vilde med at være i de gamle kollektivhuse og drømmer om at genoplive K&A-centret som bydelens fælles samlingspunkt, hvor bygninger og byrum hænger sammen og danner smukke og inviterende mødesteder. Vi ønsker at omdanne stedet til et nyt kulturelt og kreativt miljø af småerhverv, servicefag og mindre produktionsvirksomheder med udsalg, madmarked, folkekøkken, folkeoplysning og meget mere, som inddrager lokalområdet og åbner sig for hele Aarhus. Vi vil etablere bofællesskab og selv flytte ind.

Læs kronikken her:

K&A-centret blev skabt af talentfulde og visionære arkitekter. Måske var det bare forud for sin tid, da det blev bygget, og først nu, 50 år efter opførelsen, er tiden inde til at fuldføre visionen i en opdateret udgave, som fortsat vil danne ramme om Gellerups ældste klassiske pladsdannelse. Domkirkepladsen, som jeg kalder den. Sådan lægges et lag med en ny fortælling ned over den gamle fortælling, og resultatet bliver et skridt i den rigtige retning, nemlig mod en både levende og historisk by.

Læs kronikken her:

Der vil blive bygget meget i de kommende år i Gellerup. Med tiden vil aftrykket af den oprindelige Gellerupplan blive mere utydeligt, men de ægte betonfacader, stringente boligblokke og kollektivbygningerne vil stadig være at spore som vidnesbyrd om velfærdssamfundets og Gellerups tilblivelse.

Til den tid vil den modernistiske arkitektur få et comeback. Den rå beton, de rette linjer og funktionelle planløsninger vil igen blive eftertragtede. Og vores efterkommere vil undre sig over, hvorfor det var, vi havde så travlt med at komme betonen til livs i 2018.

 

Workshop på Halkær Kro og Kulturhus

24.09.17

Søndag d. 24. september afholdte Anna Mette Exner Arkitektur workshop med brugere og bestyrelse på Halkær Kro. I løbet af dagen blev der blandt andet holdt inspirationsoplæg af Anna Mette Exner, brugerne var på opdagelse i kroen, hvor de placerede spots: blå for godt – grøn for muligheder og rød for udfordringer og kroens nuværende og fremtidige fysiske rammer, funktioner og sjæl blev debatteret.
Stedet drives af frivillige engagerede mennesker, og derfor er det afgørende, at brugerne er med i udviklingen af Kroen og dens nye fremtid.

SE PROJEKT

Inspirationsoplæg for menighedsråd og borgere i Udby Sogn

18.05.17

Udby Kirke er en del af projektet ’ Kirke og Landsby – udvikling gennem samskabelse.’ Projektet er igangsat af Biskop Tine Lindhardt og har til formål, at skabe fornyelse igennem en udviklingsproces der inddrager lokalsamfundet. Sognepræst og konsulent Vita Andersen er projektleder. Som en del af projektet er Udby Kirke udvalgt som pilotprojekt der på sigt skal fremstå som Fyns Stifts Flagskib.

 

Inspirationsoplæg for menighedsråd og borgere i Udby Sogn

18.05.17

Udby Kirke har et ønske om at bruge deres kirke på nye måder og skabe intime rum til forskellige aktiviteter. I den forbindelse, har Anna Mette Exner holdt et inspirationsoplæg om ny brug af middelalderkirker og talt med menighedsrådet og borgerne i Udby sogn om, hvordan de ønsker, at bruge deres kirke i fremtiden.

 

Inspirationsoplæg for menighedsråd og borgere i Udby Sogn

18.05.17

Hør Anna Mette Exner i ‘Video 2: Nye fællesskaber i kirkerne’, hvor hun taler om brugen af de smukke landsbykirkers rum i Udby Kirke og Sognegården.

SE FILM

SE PROJEKT

Pitch-session på Building Green messe i Århus

Anna Mette Exner pitchede på fagmessen for bæredygtige og energieffektive bygninger Building Green Aarhus 2017 sit arbejde med renoveringsmanualer for modernismens forsømte og udskældte betonbebyggelser fra 60’erne og 70’erne. Manualerne udpeger de modernistiske kvaliteter, anvendelsesmuligheder og iboende skønhed, før de forsvinder ud af den danske kulturhistorie.

Håndteringen af arkitektonisk kulturarv drejer sig ikke kun om middelalderbyer og fredede arkitektoniske enkeltværker. Også bydele som Gellerupplanen ved Aarhus, repræsenterer med sine kubiske blokke og præfabrikerede betonelementer en ikonisk epoke i dansk arkitekturhistorie.

Artikel i Jyllands-Posten

Hermed en artiklen om tegnestuen. Artiklen giver et indblik i Inger og Anna Mette Exners, passioner for arkitekturens vidunderlige verden, – fra nytænkning af kirker til modernismens betonbyggerier.

Artikel i Jyllands-Posten

Citat: ‘Betonen giver ghettoassociationer for mange, men jeg synes også at bygningerne er smukke.’ Anna Mette Exner, Arkitekt maa.

Artikel i Jyllands-Posten

Citat: ‘Jeg synes, at virkeligheden er så inspirerende. Det er også derfor, jeg er her i Gellerup. Det er derfor, jeg er ude i landsbyerne og arbejder med kirkerne. Det er der, hvor der er rigtige mennesker. Virkelighedensmiljøer og dens mangfoldighed. Det er dét, der driver mig.  Anna Mette Exner, Arkitekt maa.

‘De gamle butikstorve har også en fremtid’

Artikel af Anna Mette Exner og Jannie Rosenberg Bendsen, Ph.d. og cand.mag, om butikkerne på de små butikstorve i de murede almene bebyggelser.

Artiklen er en del af Realdanias kampagne ‘1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser’, og er her trykt i fagmagasinet ’Teknik & Miljø’.

‘De gamle butikstorve har også en fremtid’

‘I dag står det integrerede butikstorv, sammen med andre fælles faciliteter, som et udtryk for modernismens tankegang om, at det skulle være muligt for en familie at leve hverdagslivet med alle dets facetter i én og samme bebyggelse.’

Nyt liv i landsbykirker – Rekvirer en gratis bog

Nyt idekatalog udarbejdet af Kirkefondet ved Henrik Bundgaard, konsulent Ole Kamp og Anna Mette Exner Arkitektur.
Arbejdet med en række middelalderkirker, hvor hele landsbyen har været inddraget i åbne, kreative processer, munder ud i seks konkrete ideskitser til nye måder at bruge kirkerne på.
Kontakt tegnestuen for et gratis eksemplar.

‘Kirke – indtag dit byrum’

Artikel af Anna Mette Exner om kirker i byen. Artiklen blev trykt i Kirkefondets magasin ‘Kirken i dag’, nr. 4, december 2016.

‘Vi kan ikke forestille os byer uden kirker. Kirken er en naturlig del af byens organisme og af den lokale bydel, den ligger i. Men hvad giver kirken til byen? Og hvordan tager den imod det omgivende samfund?’ Anna Mette Exner.

Anna Mette Exner præsenterede projekter til nytænkning af landsbykirker på konference

Ca. 100 repræsentanter fra myndigheder, fagfolk og menighedsrådsmedlemmer var samlede på Kirkefondets konference 31. maj om ny og anderledes brug af middelalderkirker.
Kirkeriet, med Ole Kamp som projektleder og Anna Mette Exner som arkitekt, har sammen med Henrik Bundgaard, Kirkefondet, kørt processer med lokalbefolkninger og udviklet fem kirker til mangesidige kirkelige aktiviteter, kreativitet og lokalt fællesskab, ungdomsliv, pilgrimskirke og meget mere.

Anna Mette Exners tale ved indvielse af Okkerhytten

Okkerhytten….
ligger i skovbrynet, som en bakke,
trykker sig i landskabet, som en hare,
putter sig ved dammen, som en bæver,
pusler i skovbunden, som en skovmus,
er et sted på en vandring, som en hule.

Anna Mette Exners tale ved indvielse af Okkerhytten

Okkerhytten…
svæver over mudderpølen, som en ufo,
er hævet over vandet, som en prinsesse,
holder sig fra det, som katten om den varme grød,
lurer på os, som en vranten skovtrold,
vogter over sumpen, som en panter,
sætter mudderet i scene, som klodshans.

Anna Mette Exners tale ved indvielse af Okkerhytten

Okkerhytten…
er indadvendt, som et sneglehus,
har skellet hud, som et bæltedyr,
og farve som en ræv,
stritter til alle sider, som et pindsvin,
med busket ydre, som et pelsdyr.

 

Anna Mette Exners tale ved indvielse af Okkerhytten

Okkerhytten…
spænder kroppen ud i midten, som en edderkop,
bærer sin genstand over sølet, som en kongestol,
gemmer på sine hemmeligheder, som et smykkeskrin,
har værdierne under skjold, som en skildpadde.

Anna Mette Exners tale ved indvielse af Okkerhytten

Okkerhytten…
vender den tunge nedad, som en pyramide,
har fire sider, med øjne,
har tre fødder, at stå på,
har to åbninger, som er ind og ud,
har ét fokus, som er okker,
har nul rette vinkler.

MØLLEGÅRDEN VESTERMØLLE

– SLIP ILDSJÆLENE LØS

Under programmet Den levende bygningsarv og mottoet Slip ildsjælene løs, arrangerede Realdania 29. april 2016 oplæg og rundvisning på Vestermølle for 120 af foreningens medlemmer. Bygherre Jørgen Lund Christiansen og Arkitekt Anna Mette Exner fortalte om renoveringen, som er udført med Arkitektfirmaet Frost Larsen som totalrådgiver og Brøgger Arkitekter, som underrådgiver på renovering af Laden.

Fremtidssikring og transformation af butikslokaler og torvedannelser

På et heldags-seminar om 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser afholdes, på initiativ af ph.d., cand. mag i moderne kultur og kulturformidling og konsulent i Kulturstyrelsen Jannie Rosenberg Bendsen, og Anna Mette Exner, et tema om bebyggelsernes butikslokaler og torvedannelser.

Jannie Rosenberg Bendsen giver en introduktion til formålet med periodens torvedannelser, bl.a. gennem en foreløbig typologisering.

Anna Mette Exner fokuserer på fremtidssikring og transformation af bebyggelsernes butikslokaler og udendørs fællesarealer, og lægges op til debat hvordan revitalisering af butikstorvene potentielt kan skabe bedre betingelser for fællesskaber, mangfoldighed, gode livsvilkår og integration, – både arkitektonisk og socialt.