For foden af højhuset ligger en klynge af lave enetages længer opført i røde tegl. Oprindeligt blev funktionerne disponeret ud fra en enkel og funktionel opdeling med elevværelser i højhuset, fællesfunktioner i længerne mod vest og undervisningsboliger mod øst.
Arkitekturen spiller således på kontrasten mellem det vertikale og horisontale, og bebyggelsen afspejler tendenser i samtidens arkitektoniske strømninger, som kommer til udtryk i de tunge bygningskroppe, horisontale linjer der brydes af vertikale elementer, store glaspartier, brugen af enkle materialer, eksponerede konstruktionsdetaljer, synlige bræddeforskallinger i betonen og overdimensionerede detaljer.